Notater
Treff 51,051 til 51,100 av 51,512
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 51051 | Utmerket god kunnskap og flid. | Pedersdatter, Thora Marie (I24219)
|
| 51052 | Utmerket god kunnskap og flid. | Andersen, skomaker Andreas (I24233)
|
| 51053 | Utmerket god kunnskap og flid. | Olsen Lie, styrmann Lauritz (I24266)
|
| 51054 | Utmerket god kunnskap og flid. | Tobiassen, Christen (I25475)
|
| 51055 | Utmerket god kunnskap og flid. | Paulsdatter, Frederikke (I28212)
|
| 51056 | Utmerket god kunnskap og flid. | Bomhoff, Marie Elise Vilhelmine (I28213)
|
| 51057 | Utmerket god kunnskap og flid. | Herstad Schiøtt, Anna Barbara (I28214)
|
| 51058 | Utmerket god kunnskap og flid. | Olsen, fullmektig Lars (I30528)
|
| 51059 | Utmerket god kunnskap og flid. | Jørgensen Paus, Søren (I30531)
|
| 51060 | Utmerket god kunnskap. Ved konfirmasjonen blir han kaldt Peder Melanchton. | Olsen, Peder (I20867)
|
| 51061 | Utmerket god kunnskap. | Feilberg, Eleonora Amanda (I21500)
|
| 51062 | Utmerket god kunnskap. | Ibsen, Hedevig Cathrine (I23540)
|
| 51063 | Utmerket god kunnskap. | Christophersdatter, Petronelle Cornelia (I23598)
|
| 51064 | Utmerket god kunnskap. | Jørgensen, Zacharias Wesseltoft (I23860)
|
| 51065 | Utmerket godt | Hansdatter Munk, Gjertrud Christiane (I33925)
|
| 51066 | Utmerket godt | Jensdattern, Sara Annette Diderikke (I34565)
|
| 51067 | Utmerket godt | Eriksdatter, Anne Marie (I36053)
|
| 51068 | Utmerket godt | Grimelund, Hans (I39852)
|
| 51069 | Utmerket godt | Thue, Christian (I40824)
|
| 51070 | Utmerket godt | Beichmann, Fredrik Valdemar Nicolai (I42374)
|
| 51071 | Utmerket godt | Scheel, Christopha Lovise (I43262)
|
| 51072 | Utmerket godt | Hartmann, Henrikke Anker (I48484)
|
| 51073 | Utmerket kunnskap og flid | Olsen Lie, Johannes Bøttger (I24988)
|
| 51074 | Utvandret til Amerika | Theiste, Frants Wilhelm (I35401)
|
| 51075 | Utvandret til USA | Frantsen Cudrio, Carl August (I19658)
|
| 51076 | V. Stoltenberg, overlærer, f. 1814, Tønsberg Hanna Stoltenberg, hustru, f. 1836, Skien Carl Stoltenberg, sønn, f. 1864, Skien Charlotte Stoltenberg, søster, f. 1828, Steigen, Nordland, ankom 22 desember. Ingeborg Larsdatter, tjenestepike, f. 1847, Ulefoss Karen Nielsdatter, tjenestepike, f. 1853, Gjerpen | Stoltenberg, overlærer Skiens lærde skole Vincent (I21576)
|
| 51077 | V. Stoltenberg, overlærer, f. 1814, Tønsberg Hanna Stoltenberg, hustru, f. 1836, Skien Carl Stoltenberg, sønn, f. 1864, Skien Charlotte Stoltenberg, søster, f. 1828, Steigen, Nordland, ankom 22 desember. Ingeborg Larsdatter, tjenestepike, f. 1847, Ulefoss Karen Nielsdatter, tjenestepike, f. 1853, Gjerpen | Stoltenberg, Charlotte (I41084)
|
| 51078 | V. Stoltenberg, overlærer, f. 1814, Tønsberg Hanna Stoltenberg, hustru, f. 1836, Skien Carl Stoltenberg, sønn, f. 1864, Skien Charlotte Stoltenberg, søster, f. 1828, Steigen, Nordland, ankom 22 desember. Ingeborg Larsdatter, tjenestepike, f. 1847, Ulefoss Karen Nielsdatter, tjenestepike, f. 1853, Gjerpen | Larsdatter, Ingeborg (I41085)
|
| 51079 | V. Stoltenberg, overlærer, f. 1814, Tønsberg Hanna Stoltenberg, hustru, f. 1836, Skien Carl Stoltenberg, sønn, f. 1864, Skien Charlotte Stoltenberg, søster, f. 1828, Steigen, Nordland, ankom 22 desember. Ingeborg Larsdatter, tjenestepike, f. 1847, Ulefoss Karen Nielsdatter, tjenestepike, f. 1853, Gjerpen | Nilsdatter, Karen (I41086)
|
| 51080 | Vaadgaden : No.139 Anders Larssen Forhuset af Stue med Kakelovn og 1 Kielder, andsadt for 20 rd. | Larsen, sagmester Anders (I11605)
|
| 51081 | Vad datterens dåp i juni 1729 var han soldat ved kapt Jorvitses kompani i Fredrikshald. | Stensen, soldat Svend (I9082)
|
| 51082 | Valentin Baur, husfar, gift, husmann med jord og byggmester, f. 1825, Baiern, Tyskland Kirsten Laurine Larsdatter, kone, gift, f. 1832, Gjerpen Anne Julie Baur, datter, ugift, hjemme hos foreldrene, f. 1859, Skien Nils Leonhard Baur, sønn, f. 1862, Holla Gustav Severin baur, sønn, f. 1863, Holla Laura Soffie Baur, datter, f. 1865, Holla Carl Theodor Baur, sønn, f. 1873, Holla Bertha Hansine Baur, datter, f. 1875, Holla Valetin Baur holdt en ku og en gris. Utsed i året 1875 var: 1/16 td hvete, 1/4 td bygg, 1.1/4 td havre, 3 td poteter. https://www.digitalarkivet.no/ft20110222330881 | Bauer, tømmermann Valentin (I31005)
|
| 51083 | Valufsen (Vellufsin) er et bruk under gården Ambjørndalen i Hjartdal. (Matr. nr 1 - Bruk. nr 2) | Olsdatter Valufsen, Anne (I35386)
|
| 51084 | Vandgaden : No.141 Hagedorns Enke Forhuset af Stue med Kakelovn og 1 Kiøken som siden sidste Taxation er forbedret, andsadt for 50 rd. | Caspersdatter Becher, Karen (I2115)
|
| 51085 | Våningshuset nr 33 på Bratsbergkleiva innbrakte 135 spd og løsøret kun 10,52 spd. Gjelda utgjorde 72,37 spd. hvorav 25 spd gikk til Skiens Sparebank og ytterligere 23,51 til L. R. Barnholt. Ektemannen fikk dekt 8 spd til begravelsen. Vi ser at Anne L. Holdt har krav i boet på 1 spd 72 sk. Arvinger var ektemannen og datteren Nicoline. Ektemannens bror Christen Halvorsen ble værge. | Nilsdatter, Anne Gurine (I21621)
|
| 51086 | Vanskeligheten med at finde en efterfølger efter Iver Sommer avpresset T. endnu et hjertesuk. I en længere skrivelse (av 16/9 1730) til oversekretær Møinichen i Kbhvn. utbreder han sig om dette emne. Det var, siger han heri, vanskelig at finde en raadmand. De velstaaende hadde ingen lyst; de var ogsaa lidet til saadant bekvemme, thi “dend Schienske education (>: opdragelse) iblant Borgerskabet indbyrdes er ej som tieste dend opbyggeligste for at Dens Børn kand lære at forestaae Magistrats Embede”. Tonsberg syntes ikke om Bredal, som han kalder “en reduceret Løitnant”, der er ham “for meget militairsk”, men anbefaler Knud Wendelboe, som er i Kbhvn. og længe har været embedsansøker. “Han er sandelig habile, har udj Lands Loug og Rett sterk routine, er af skikkelig forhold og conduite og till saadant Embede desto meere beqvem som paa det stæd een af forstand og experience udj magistraturen særdeles fornødiges — — — og forsyndiger jeg mig ikke, om ieg reent ud bekiender, at magistraten sammesteds skaffer mig som tieste udj een maanet meer at Bestille end resten av de andre Byer udj Stiftet udj eet heelt Aar”. — Denne karakteristik av det daværende borgerskap i Skien stemmer med senere domme fra andet hold om borgernes utilbøielighet til at lade sine børn lære andet end den rent praktiske bedrift, og hvad forholdene forøvrig har skaffet Tonsberg at bestille, derom vil læserne selv ha let for at opgjøre sig en mening. | Wendelboe, rådmann Knut (I10454)
|
| 51087 | Vanskeligt for at forklare sig; Indenadlæsning temmelig godt | Halvorsdatter, Hansine Marie (I23496)
|
| 51088 | var en norsk jernverkseier/godseier, politiker, historiker og statsøkonom. Aall var utsending til Riksforsamlingen på Eidsvoll i 1814, og var der medlem av konstitusjonskomiteen og talsmann for unionspartiet. Han skrev et sentralt verk om de politiske hendelsene rundt 1814, basert på egne erfaringer. Ifølge Henrik Wergeland var Aall en «ultraloyal Temporisator», en som søkte å dempe konflikt og finne kompromisser. Aall manglet selvtillit og dristighet, han var for beskjeden til å bli en leder og engstelse for å tale i forsamlinger gjorde at han aldri praktiserte som prest. Hans venn sogneprest Andreas Faye beskrev ham som en åndens aristokrat i et demokratisk element, den personifiserte humanitet. Jacob Aall ble student på Nyborg skole i Danmark 1791, og tok teologisk embetseksamen 1795. Etter hjemkomsten til Norge forsøkte han seg som geistlig taler i Slemdal kirke, men han fikk slik mistillit til sine evner at han slo inn på andre studier. 1796 reiste han tilbake til København, hvor han begynte naturvitenskapelige studier. Disse ble fortsatt ved en reise til Tyskland 1797–99. Under reisen bestemte han seg for å bli praktisk bergmann, og utdannet seg derfor hovedsakelig i Freiberg og ved undersøkelse av saksiske og schlesiske gruver. I 1799 vendte Aall tilbake til Norge, hvor faren nettopp var død, og kjøpte Nes jernverk i Holt for 170 000 riksdaler. Samme år giftet han seg med Lovise Andrea Stephansen (1779–1825). Han lot en mer rasjonell drift innføre ved jernverket, men ble bragt i en vanskelig stilling ved krigens utbrudd 1807. Han utfoldet imidlertid stor virksomhet ikke bare for å holde sin egen virksomhet gående, men for å holde hungersnøden borte fra befolkningen i stor omkrets. I tillegg til jernverksdrift befattet han seg også med annen forretningsdrift. Bl.a. var Aall en av stifterne av Norges første gjensidige forsikringsselskap, Oxefjordens indbyrdes Assuranceselskab, i 1806. I 1813 deltok han på bankmøtet i Christiania. | Aall, ridder Jacob (I21111)
|
| 51089 | Var født i Petersburg og hadde lært skomakerprofesjonen der, hadde siden tjent som svend i 5 år i Norge. Var i 1799 bosatt i Kristiansand. Fremla en kgl. tillatelse til å antas som mester i skomakerlauget i Kristiansand uten å utføre mesterstykke, og ville nå bruke denne tillatelse i Skien. B. som skomaker 21/9 1801. | Sucherow, russisk skomakersvenn Andreas (I17799)
|
| 51090 | var kammerherre, eier av herregården Rafnes i Bamble, jernverkseier og stortingsrepresentant fra 1827 til 1832, samt postmester i Christiania. Han var gift med Maren Fransisca Paus. Hun forteller i sin nokså naive ungpikedagbok om sin forelskelse i Fritz, som var navnet han brukte til daglig. Hun fryktet for at hun hadde for enkel slektsbakgrunn for ham og hans familie, som hadde fått adelspatent i 1739 (Frederiks 13 år eldre storebror Severin hadde da giftet seg med en dansk komtesse noen år tidligere). Hun var datter til en skipskaptein og proprietær i Skien, og tilhørte en norsk presteslekt som føres tilbake til 1500. Det eksisterer malte portretter av begge. Deres etterkommere eide Rafnes til begynnelsen av 1900-tallet. Frederik og Maren ble viet i Gjerpen kirke 19. april 1815. Forlovere var kammerherre Severin Løvenskiold (Frederiks far) og Jacob Aall til Borgestad (Marens onkel, som hun hadde vokst opp hos). Han var far til Henriette Benedicte Christiane Dorothea Løvenskiold (1819–1888), gift med kammerherre Carl Emil Rustad, og Herman Løvenskiold (1822–1910), gift med Wilhelmine Clausine Johanne Heftye. Heraldikeren og fugleforskeren Herman Leopoldus Løvenskiold er en av deres etterkommere. | Løvenskiold, Frederik Michael Frantz Wilhelm (I19979)
|
| 51091 | Var opplært i negotie av Simon og Jørgen Zachariassønner og skulle å føre et av deres skip. Borgerbrev som skipper og kjøpmann 27.01.1781. Slettet etter oppsigelse 28.03.1818. | Monrad, Christian (I14844)
|
| 51092 | Var sønn av avdøde kjøpmann Jørgen Chrystie i forstedet Brevik. Hadde tjent i sin fars en gros- og lasthandel, senere forestått kjøpmann Nicolai Benjamin Aalls utskipninger fra Brevik. B. for å drive handel en gros og detail 21/12 1791. | Jørgensen Christie, kjøpmann Hans (I12872)
|
| 51093 | Varden Lørdag 24 September 1881. Druknet. Atter er her i Skien En omkommen ved Drukning. En Fragtemand fra en af Skiensfjordens Udsteder saaes her i Byen sidste Mandag, men siden havde han ikke været at opspore. Igaar fandt man imidlertid hans Lig i Vandet ovenfor Skienskanalens Sluser, i Nærheden af Fartangen. I kirkeboken står det at han druknet ved å falle ut av båten som lå ved Fartangen. | Olsen, fiskehandler\slakter Torkild (I29127)
|
| 51094 | Varden Torsdag den 28de August. Druknet under Badning. To Pigebørn, Døttre af Skibsfører C. Cock paa Klosterhougene hersteds, badede sig for nogen Tid siden i Stranden nedenfor den saakaldte „Klosterfos". Netop som et Par Smaagutter, to Brødre, der er Sønner af Skibsfører Arnt Nielsen i Skien, som roende i samme Retning, ogsaa for at bade, hørtes Nødskrig fra Pigebørnene, hvorfor Gutterne roebe til, og den ældste af disse, Paul Nielsen, en 13 Aars gammel Gut, styrtede sig strax i Vandet og dukkede, medens hans 9 Aars gamle Broder holdt Prammen an. Den raske lille Gut fik ogfaa fat i den ældste af Pigerne og førte hende levende i Land; men den anden og yngste af Pigebørnene druknede. Der, hvor Pigerne badebe, skal der være langgrundt, men et Sted, siges der, er en større Fordybning eller „Høl" med en 16 á 18 Fod dybt Vand, og i denne var Børnene komne ud. Den Afdøde var mellem 13 og 14 Aar. | Coch, Marie Elisabeth (I45506)
|
| 51095 | Varden, 22 nov 1922 En i byen velkjendt og aktet mand, Jørgen C. Fink, fyldet idag 80 aar, idet han er født paa Bratsbergkleven, som da hørte til Gjerpen, 22. november 1842. En av vore medarbeidere avla forleden hr. Fink besøk, fandt ham hjemme og oppe og i samme gode humør, som han altid har været kjendt for at besidde. — Ja, jeg har naa ikke egentlig nogen lyst paa at komme i avisen, sier han; men siden det nu er «Varden», jeg har jo været «Varden‘s mand bestandig, saa faar det vel gaa da, lægger han til med et smil. Vi faar vite, at han i sin ungdom for til Arendal, hvor han blandt andet arbeidet paa et verft og blev utlært tømmer- mand. I Arendal blev han ogsaa religiøst grepet, og har siden da været en kristen. «Ja fra den tid har jeg ogsaa været avholdsmand», fortæller han. «Det var jeg nemlig ikke før.» — Fra Arendal kom jeg tilbake til Skien, og i 1866 var jeg med paa at bygge en brigg ute paa Falkum. I den tid bygget man nemlig skibe ovenfor kanalen. Jeg husker endda en brigg, «Tyri», som blev bygget helt ovenfor Løveid-kanalen. Da jeg sluttet hos Thor og Arne Jørgensen paa Falkum var jeg med at bygge barken «Leif» paa verftet, der hvor Union nu ligger. Vi kobra den op ute i Sandvika, og da den var færdig tok jeg ut med den som tømmermand og var tilsjøs i 26 maaneder. Det var endda Nils Kittilsen, kjøbmand Bruun og nogen andre, som eiet den barken, — De har altsaa været sjømand ogsaa. — Ja, men bare som tømmermand. Jeg var ogsaa med en brigg for Blom og over i Amerika en tur med en skute som het «Magna» og førtes av Zakkrisen fra Langesund. — Og saa «begav» De kanske sjøen, som man sier. — Saa begav jeg sjøen og begyndte som tømmermand i land. Den gang Laugstol skulde bygges var jeg med helt fra begyndelsen, med at rive ned den garmle saga og med paa at stikke ut tomten. Senere blev jeg paa bruket i 17 aar som snekker. Derefter var jeg forskjellige steder, snekret for brukene, men mest for «byen». Efter den store brand blev jeg nemlig formand for brandvæsenets bistasjon her paa Kleiva. Det var jeg i 25 aar. Det tror jeg forresten jeg ødela beina mine paa. Jasså — hvordan? Jo, det var ut mod vogna nat og dag det, ser De. Det var i det hele tat mere brand og utrykninger før end nu. I de siste aar var jeg ved Skiens Verksteder, men siden jeg for henved 2 aar siden fik slag har jeg ikke kunnet gjøre noget. Saa har jeg bodd i det huse jeg nu bor i 54 aar og saa er det vel ikke mere at fortælle. Stop nu litt — dette var arbeidsmanden Fink, men vi har ogsaa hørt der skal ha eksistert en offentlig mand av det navn! — Men kan det være noget at fortælle, da Bedst at ta det med. Jaja. Jeg har sittet i bystyret i 3 perioder og været suppleant i en. Desuten har jeg været valgmand i 3 perioder og fatügværge i 4 aar, er De saa fornøid? Ikke helt. Er ikke De en av stifterne av den første avholdsforening her i byen. Joho — jeg er nok det. Vi var 17 stykker paa møtet da den blev stiftet. «Skiens avholdsforening» blev konstitueret oppe hos sadelmaker Mathias Olsen. Jeg var egentlig ikke saa hippen paa det, for jeg var jo avholdsmand og kunde ikke rigtig skønne, hvorfor jeg skulde gaa inni en forening; men jeg blev da med. Vi hadde hørt paa en Ødegaard fra Stavanger tale om avholdssaken og saa kom foreningen istand. Det er forresten bare Gunnar Venstøp og meg som er gjenlevende av stifterne. Siden vi nu er kommet ind paa dette, saa var jeg i sin tid ogsaa med paa at stifle frikirkemenigheten her i byen; Men da de under vetostriden vill ha mig med paa at stifte «Den konstitusjonelle forening» — høire-foreningen - da sa jeg nei tak. Jeg var jo venstremand og absolut ikke tilhænger av absolut veto, sier han med et smil. Men jeg blev da kaldt ned til møtet paa Raadhuset. Det var i korthet hvad Fink vilde fortælle. Med den gode hukommelse han har kunde han nok ha fortalt mere om der bare hadde været tid og anledning til det. Han hører saaledes til de ikke mange, som endnu levende kan erindre den store brand i 1854, som begyndte paa Lunde, slog over Hjellevandet og elven til Sandviken og ulmet ut paa Kleven, hvor 101 huse brændte ned. Han er efter omstændigheterne rask og rørig. Det ser ut som om han har overvundet de værste følger av slagtilfældet. Han følger endnu godt med i tiden, men er ikke rigtig fornøid med Politiken nu tildags. — «Varden» sender ham sin gratulasjon med haap om fortsat lys alderdom. | Christophersen, skipstømmermann Jørgen (I31357)
|
| 51096 | Vauverts ældste søn Fredrik, født i Storgaten 186 i 1785, gikk i ung alder tilsjøs. Under krigen mod England i 1807 meldte han sig til at føre posten mellem Stavern og Fladstrand havn), og gjorde med en lodskutter 5 heldige ture, men forliste paa Jomfruland i november 1807. Paa en af de senere ture førte han statholder i Norge grev Wedel Jarlsberg fra Fladstrand, gjennem en flaade paa 22 fiendtlige skibe, heldig til Stavern. Derefter blev han maanedsløitnant og i 1808 tredie kommanderende paa defensionsskibet «Prins Christian» paa 22 kanoner, var med at kapre en svensk kutter paa 9 kanoner og 48 mands besetning. Efter ordre fra admiral Fabricius gik han, under en storm af paalands vind, sammen med nogen lodse ud, forat forsøge at redde et skib som var observert udenfor Stavern. Det viste sig at være en dansk jakt «Caroline», der var kapret af engelskmændene. Efterat have bordet jakten, blev føreren, en kadet, overmandet. De 5 bevæbnede matroser, der sad i kahytten i beskjenket tilstand, blev afvæbnede, og jakten seilet ind til Stavern. I 1810 sluttede han tjenesten. I 1812 seilte han med en baad til vestkysten af Danmark efter korn for grosserer Hans Møller. Han for tilsjøs ialt i 48 aar, deraf 30 aar som skipper, til han i 1850 blev Indrulleringschef, havnefoged og lodsoldermand efter consul Gasmann, og boede da pga Vestsiden, i et hus som laa paa den tomt som nu udgjør endel af Vestre dampskibsbrygge. Dette hus kjøbte han af toldbetjent Zuschlag i 1809 for 860 Rdl. Paa trappen ud mod vandet sad han ofte med langkikkerten og speidede udover Frier etter skibe som var ventende. I 1870 lod han trykke et lidet skrift betitlet «Erindringer fra ungdomsaarene i Statens Tjeneste» og tog det aar afsked fra sin tjeneste. Han var leilighetsdigter ved bryllupper og stabelafløbninger. Hans søn Louis Vauvert paa Traag, var først i en aarrekke fuldmægtig hos Ludvig Blehr paa Stathelle og overtog senere gaarden Traag i Bamle efter skipper Jørgen Traag, der døde i 1857 og havde været gift med hans tante Anna Magdalene Vauvert. Louis Vauvert, Traag, havde døtrene: Louise g. m. consul Math. Vauvert, Karen og Caroline V. og doktor Fredrik Vauvert i Stavanger. | Vauvert, skipskaptein Frederik (I33932)
|
| 51097 | Ved 1865-tellingen står det at han er født i Seljord. | Bjørnsen, Ole (I36309)
|
| 51098 | ved å falle i sagvannet. | Arnesen, Mikkel (I2390)
|
| 51099 | Ved at brænde sig, idet der kom Ild i Barnets Klæder, da det og andre Børn vare samlede, uden at nogen Voxene var tilstede, saa at Barnet forinden det fik Hjælp. Saaledes blev beskadiget af ilden. At det døde 18 Timer efter. | Knutsdatter, Marie (I26127)
|
| 51100 | Ved at brænde sig, idet der kom Ild i Barnets Klæder, imedens det var alene i Stuen, saa at det kun levede 2 Timer efter | Christiansdatter, Martine (I26706)
|