| Note |
- Provst Jon Lauritz Quisling, sogneprest til Gjerpen, skriver om Grimelund i sin bok "Gjerpen - En bygdebok" - Den historiske del 1, følgende:
Jeg vil ogsaa for Grimelunds vedkommende helst anføre hans ham selv karakteriserende autobiografi i Gjerpens kaldsbok. Han omtaler sig selv i tredje person:
“Andreas Grimelund er født paa gaarden Grimelund i Aker den 26de januar 1812. Hans forældre var gaardbruger Hans Grimelund og hustru Gunhild Faale. Hans fader, en dygtig, for sin tid mere end almindelig dannet, i sin hjembygd anseet og i offentlige hverv meget benyttet bondemand, [45] bestemte tidlig sønnen, der var den yngste av 3 søskende, til studeringer og havde det ønske at se ham som prest, hvilket han dog ikke kom til at opleve. Til den ende bragte han i 1821 sønnen, som til den tid havde modtaget undervisning i sin fødebygds almueskole, til forstanderen for det daværende brødresocietet i Kristiania Nils Johannes Holm. [46] Holm var en mand med godt hoved og adskillige kundskaber, derhos en dygtig lærer, der i forening med daværende lektor, senere professor, nu provst og sogneprest i Gran Søren Brun Bugge bragte sin lærling saavidt, at denne allerede i sit 14de aar kunde benyttes som hjælpelærer i en av daværende kandidat, senere prest Jan Th. Kielland oprettet drengeskole. [47] Men hvad der var endnu bedre, var det gode indtryk, han allerede som barn modtog av den kristelige undervisning og omgang, han nød, navnlig indtryk av Guds forbarmende naade i Kristo Jesu, som aldrig siden ganske udslettedes. I 4 aar forblev han i Holms hus, kom derpaa i 1826 i huset hos sognepresten i Finnøen ved Stavanger Gabriel K. Kielland, som videre skulde forberede ham til den akademiske løbebane. Derfra vendte han dog tilbage til Kristiania i 1828 og blev sommeren 1829 dimitteret til universitetet av cand. jur., senere sorenskriver Ove B. H. Vangensteen, der tilligemed den senere rektor i Trondhjem Fredrik Moltke Bugge et aars tid havde været hans lærer. Examen artium absolverede han med karakteren laudabilis og det følgende aar 1830 andenexamen med karakteren haud illaudabilis efter et ved sygdom lammet, uheldigt degraderende forsøg paa at forbedre examenskarakteren for hans yndlingsfag historie.
I 1835 absolverede han theologisk embedseksamen med karakteren laudabilis og i det følgende aar de to praktiske prøver, begge med samme karakter.
Fra 1836 overtog han sin faders gaard efter dennes ønske,[48] ligesom han ogsaa i sine studenterdage hjalp til ved faderens ikke ubetydelige skovdrift. Besiddelsen av fast eiendom bragte ham ind i Akers sogns kommunebestyrelse, hvorav han var medlem ligefra formandskabsinstitutionens indførelse og indtil hans befordring til geistligt embede, de sidste 2-3 aar som ordfører. Altid stod dog hans hu til ordets tjeneste; men ventetiden blev lang og dog ikke uden frugt for ham selv.[49] Først i 1844 paa hans kjære faders begravelsesdag[50] fik han, og da ganske uventet, udnævnelse som resid. kapellan til Nannestad, i hvilken stilling han dog kun forblev til 1847, da han kaldtes til resid. kapellan til Ullensaker.[51] Begge disse stillinger, især den sidste, blev ham inderlig kjære, og at han i dem heller ikke saaes ugjerne av sine sognefolk, derpaa modtog han paa begge steder beviser i værdifulde erkjendtlighedstegn, som overraktes ham ved hans fratrædelse, skjønt han beggesteds kun havde virket i kort tid.
Allerede i 1851 fik og modtog han nemlig et til ham udgaaet kald til at gaa til det da oprettede praktisk theologiske seminarinm ved Kristiania universitet som lærer i pastoraltheologi, liturgik og homiletik. Om sin virksomhed i denne stilling siger han, at den foregik i stor mangelfuldhed og skrøbelighed, men at Gud dog lagde sin velsignelse til. For ham selv var det i flere henseender en trængselstid, men tillige en frugtbar bønnens og kampens tid. Det var just da det theologiske studiums blomstringstid ved universitetet. Han kom i nær berøring med en sjelden vakker skare av unge, alvorlige, kristelige og konfessionstro theologer, der besøgte seminariet, og med de daværende professorer Dietrichson. Kaurin, Caspari og Johnson kom han til at staa i et venligt broderforhold.
Da Gjerpens sognekald blev ledigt ved sogneprest Gislesens udnævnelse til biskop i Tromsø stift, fik han fra flere sider opfordring til at søge dette kald. Dette kom ham uventet, og han havde store betænkeligheder. Den Lammerske bevægelse i Skien havde just da naaet sit høidepunkt, og dannelsen av en frimenighed nærmede sig øiensynlig med sterke skridt. Alt, hvad der var av kristeligt liv i Skien og omegn, syntes draget ind i bevægelsen, og i selve Gjerpen havde nogen av de varmeste og virksomste ivrere for udtrædelsen av statskirken sin bolig. Efter lang overveielse og kamp besluttede han dog omsider i begyndelsen av 1856 i fortrøstning til Guds naadige bistand at melde sig, og i april s. a. modtog han udnævnelsen til sogneprest i Gjerpen”.
Denne Grimelunds autobiografi i kaldsboken er meget vidløftig og her kun gjengit i utdrag; den har, som man alt av disse utdrag vil ha lagt merke til, en baade for ham og tiden i det hele i den kreds, hvortil han hørte, karakteristisk prestelig stil.
Grimelund var blit indsat i Gjerpen den 31te august 1856, men tiltraadte ikke for paa det nye aar. Allerede 4 aar efter, den 31te januar 1861, blev han utnævnt til biskop i Trondhjem og holdt sin avskedspræken i Gjerpen 3dje søndag efter Tref. s. a. Den 21de august 1862 blev han ridder av St. Olavs orden og 19de juli 1873 kommandør av første klasse i samme orden. Dagen før, 18de juli 1873, hadde han kronet kong Oskar II og dronning Sofie i Trondhjems domkirke. 17de mars 1883 fik han paa ansøkning avsked fra 1ste juli at regne og levde siden i Kristiania, hvor han døde den 3dje januar 1896 i den høie alder av 84 aar, i de sidste aar vistnok adskillig alderdomssløvet.
Grimelund var formand i den kngl. kommission av 10de juli 1865, som det overdroges at avgi erklæring over de av M. B. Landstad og A. Hauge leverte utkast til ny kirkesalmebok. Han hadde som nærboende naboprest i flere aar bistaat Hauge med hans salmeboksarbeide. Tidligere, i den tid, han var ansat ved det teologiske seminarium, hadde han, sammen med Jørgen Moe og W. A. Wexels, været medlem av den menighets-komité, som utarbeidet det bekjendte “Tillæg til den evangelisk kristelige salmebog”, der ved kngl. resolution av 10de september 1853 tillotes brukt og ogsaa blev almindelig brukt i mange menigheter, indtil Landstads og Hauges salmebøker autorisertes, hvorved trangen til det bortfaldt.
Grimelund var, likesom en i visse retninger lærd teolog, saaledes ogsaa en i samme retninger frugtbar teologisk forfatter. Særlig maa merkes hans “Forelæsninger over praktisk theologi”, der blev trykt som manuskript i 1856, 254 s., og igjen optryktes paa Horten i 1884. Desuten forskjellige avhandlinger i “Theologisk tidsskrift” og “Luthersk kirketidende”, væsentlig vedkommende praktisk teologiske spørsmaal. Endelig kan ogsaa omtales hans som manuskript trykte biskopelige “Sendebreve”, fem i tallet.
Grimelund blev den 9de august 1838 gift med Julie Augusta Kjelsen, den dag netop 19 aar gammel, idet hun var født i Kristiania den 9de august 1819. Hun døde i den høie alder av 90 aar 2den juli 1909. Blandt deres 9 barn blev 2 prester, mens den ældste, Martin, efter at være blit teologisk kandidat, ofret sig for malerkunsten. En av døtrene, Hilda, blev gift med daværende residerende kapellan i Skien, tidligere lægprædikant Mads Wefring, der døde som sogneprest til Frue kirke i Trondhjem.
|
1812 - 1896 (83 år)
[1] 
